Udsættelse af SpisRockDans 2020

Kære alle.

Set i lyset af den svære situation vi alle er havnet i, har Lions Bogense i samråd med Stig Rossen og Vennerne samt Disco 77 besluttet, at udsætte årets SpisRockDans arrangement til 19. september 2020. Sikkerheden for vores gæster, artister og personale er altid vores højeste prioritet.

Med stor opbakning og forståelse fra vores leverandør af menuen Bogense Hotel og alle vores sponsorer, er det lykkedes at finde en alternativ dato for afvikling af arrangementet – og det siger vi mange tak for i Lions Bogense.

Vi siger tusinde tak til jer, der allerede har købt billet og reserveret bord til arrangementet.

Vi håber I kunne have lyst og mulighed for at deltage den 19. september 2020.
Hvis I kan komme til september i stedet for april, behøver I ikke gøre mere – i har dermed sikret jer en billet og jeres bordreservationer er stadig gældende.

Skulle nogen af jer være forhindret og ønske pengene retur, er det selvfølgelig også en mulighed.

Uanset hvor I har købt billetten, kan I henvende jer hos Imerco i Bogense, hvor i afleverer billetten og oplyser et kontonummer, hvorefter vores kasserer indsætter beløbet på jeres konto.
Håber vi alle ses til september i Bogense Hallerne.

Lions Bogense siger tusinde tak for forståelsen og ønsker at I alle passer godt på hinanden.
www.SpisRockDans.dk | arrangeret af Lions Club Bogense